Midten. Et forkætret begreb, som mange forbinder med kompromisser, gennemsnittet, det man kan blive enige om, det middelmådige. Sådan ser vi det ikke, nærmest tværtimod. Midten er derfra, hvor al kraft udgår.

I alle livssituationer er der indlejret en pågående kamp imellem teori og empiri, imellem det abstrakte og konkrete, holdning og handling, ideal og realitet, det principielle og operationelle…og i den dualistiske og polariserede ‘kamp’ vælger vi midten. Mellemstedet midt imellem. Ikke ‘enten eller’ eller ‘både og’ – vi slår et slag for Villy Sørensens midte: ‘Hverken-eller’.

Mange kritiserer tidens toneklang af iscenesættelse, NPM-nødvendighed, simplificeret branding,  fremmedgørelse, positivisme (både i den naturvidenskabelige og ‘overførte’ forstand), hast- og lastværk. Kritikken var berettiget som sådan, men uden progressiv opbyggelighed har den mistet saft og kraft. De konstruktive og inspirerende ‘veje frem’ mangler, det er blevet kritik uden idé. Det ses i politik- og samfundsliv, i virksomheder, i sociale og private sammenhænge.

Det naturvidenskabelige paradigme og forbundne metoder har opnået store resultater og gennembrud, men social-, samfunds- og humanvidenskaberne må det nuanceres og suppleres. 
(Og ja, ledelse og virksomhedsdrift ér først og fremmest social-/humanvidenskab). Hvor en klassisk fremgangsmåde opstiller én eller få hypoteser/vinkler, som be-/afkræftes (og  mange overvejelser følger det skema), går vi videre og lader antiteser, spændingsfelter, modsætninger mv., indkredse en syntese. Ikke altid ‘klar og entydig’, men en beskrivelse af de rette sammenhænge og mere dækkende for situationen.

Higen efter en tydelig og klar identitet
Problemet er, at så mange (virksomheder, ledere, mennesker…), i deres higen efter klar identitet, ‘dna’, deres specifikke særkende, substans, specielle værdier mv., er fanget i en ubalance og polaritet imellem det meget diffuse/hypergenerelle eller meget snævre/ultrakonkrete. 

Du kender det nok – alle overvejelser og prioriteringer tager afsæt i enten meget fluffy, luftige, abstrakte og uhåndgribelige ‘argumenter’, formuleret i et anglificeret frasesprog eller modsat, i ‘rationelle’, éndimensionelle og operationelle ‘realiteter’ og ubetvivlelige ‘sandheder’, som und- og udelader meget af det vigtigste.

Dét har altid været den standende kamp imellem det éntydige og flertydige, imellem det konkrete og abstrakte, relativisme og reduktionisme, teori og pragma, det globale/universielle og nære/ singulære. Man kunne blive ved – og det er så nemt at opstille modsætninger, hele vores kultur er bygget på det, og det er nemt at vælge side og lade sig forlede til en af sidernes ‘klarhed’ og ‘tydelighed’.

Midten som hverdagslivets kraft- og spændingsfelt
Ligegyldigt om du ser til CBS’s aktuelle progressive ledelses- og strategitanker, til K.E. Løgstrups etiske fordring mv. eller til de bærende tanker i filosofiens eller kristendommens lange idéhistorie, finder du altid en forståelse og erkendelse af, at ‘det sociale’ og mellemmenneskelige relationer er det centrale grundlag for al etik, moral og udvikling.

Det er dér, imellem mennesker, at dét sker, alle de betydningsfulde dele af livet. I private sammenhænge, i virksomheder. Og det sker. Det planlægges ikke på forhånd, det sker. Det kan gennemtænkes og forberedes, naturligvis, for holdninger og handlinger hænger uskilleligt sammen, og når man har erkendt og gjort sig sine grundlæggende indstillinger og værdier klare, så er det så ulige meget nemmere.

Pointen er, at hverdagslivets kraftfelt ér lige der…midt imellem rationalitet/logos, lidenskab/pathos og retfærd/ethos. Dér, i midten, det umulige sted, er der hverken sort-hvid-éntydighed eller grå ligegyldighed, men bevægelig, progressiv kraft.

Phronesis – en praktisk visdom
Kan vi bruge et 2500 år gammelt begreb, nemlig Aristoteles’ tolkning af phronesis, som den afvejede fornuft i vor modernitet? Ja, i den grad. For phronesis handler netop om holdninger og handlinger i samspil og balance, om et ‘indre’ afklaret, normativt grundlag og indstilling, som sikrer den ‘ydre’ dømme- og handlekraft. 

Midten: Imellem et normativt grundlaget og handlekraften. I vekselvirkende samspil. Midt imellem, ikke som enten-eller, ikke som både-og, men som hverken-eller. Det spatium (tids/rum), hvorfra både din og andres kraft identitet og kraft udgår.

Hvad end du læser med her som (primært) privatperson eller i virksomheds-/erhvervsrollen; som midaldrende familiemor, som ung usikker far, som ‘leder’, der alt for hurtigt søgte og fik tildelt titler og ansvar, som brændende eller uforløst idealist, som presset projektmellemleder eller som direktør på ‘toppen’ af karrierens kransekage…du kommer ikke uden om, før eller siden, at forholde dig til denne skeende midte imellem dit værdigrundlag og din dømmekraft. Som spændings- og kraftfelt for dig selv og for samværet med og imellem andre mennesker. Des før, des bedre.

KONTAKT

Suomisvej 2 1927 Frederiksberg kontakt@spatium.dk +45 70201421

FØLG OS